• Dansk arkitektfirma kommer med pris og plan for splinternyt Parken

    来源: BDK Finans / 30 9月 2024 00:21:59   America/New_York

    Dansk Boldspil-Union har længe drømt om et moderne nationalstadion. Men der findes stadig ikke en plan for, hvordan man når målet om 50.000 siddepladser, der vil opfylde det europæiske fodboldforbunds, UEFAs, krav, hvis Danmark eksempelvis skal kunne stå for en international fodboldfinale. Lige nu er det stadig uvist, om det nuværende Parken, der er hjemmebane for både F.C. København og landsholdet, i så fald skal opgraderes, eller om man skal bygge et helt nyt stadion, eventuelt uden for byen. Og der er kun vage bud på, hvordan man skal kunne lykkes med den ene eller den anden løsning. Spørger man Klaus Toustrup, som er partner i det danske arkitektfirma C.F. Møller, der har specialiseret sig i at skabe idrætsstadions og multiarenaer, er vejen til et nyt stadion dog mere konkret. Han mener, at det først og fremmest ville være bedst at bygge om i stedet for at bygge nyt, eftersom han ser en grundlæggende værdi i nationalstadionet på Østerbro. »Parken har en unik placering, fordi det ligger så bynært,« siger arkitekten, der tilføjer, at stadionets størrelse gør, at FCK og landsholdet kan melde udsolgt, mens det nuværende stadion også har den fordel, at man kan afholde forskellige kulturelle begivenheder såsom koncerter. Samtidig vil denne løsning både være billigere og bedre for miljøet, understreger Klaus Toustrup. Det er dog ikke uden kompromiser at holde fast ved det gamle. »Der er jo ingen tvivl om, at Parken er et gammelt stadion, og lyden er heller ikke den bedste. Til fodbold står kontortårnene i vejen for en indrammet oplevelse, fordi tribunerne ikke hænger sammen, mens koncertgæster bliver splittet i sektioner med meget forskellige oplevelser, alt efter, hvor de sidder,« siger han. 800 millioner for win-win projekt Men hvordan kan man udbygge Parken, og hvad vil det helt konkret koste? Det kommer Klaus Toustrup med et kvalificeret bud på. »Inden man er færdig med at udvide Parken til 50.000 siddepladser med alt, hvad det indebærer, så vil et frisk skøn være 800 millioner kroner i rene omkostninger,« vurderer han. At øge tilskuerkapaciteten med 12.000 plastiksæder er nemlig ikke nogen lille opgave. »Det bliver hurtigt en skohornsopgave at skulle klemme pladser ind, sådan som stadionet står i dag,« vurderer Klaus Toustrup, som derfor i stedet opfordrer til at lave siddepladser der, hvor der i dag er kontorer. Det ville, mener han, resultere i en »win-win-situation«, hvor man både får flere siddepladser og bedre stemning. »Hvis man rev mindst to af tårnene ned, så ville der være plads til mere stadion,« siger han og uddyber forslaget: »På den måde vil man kunne forbinde sidetribunerne med endetribunerne. Det kan man få en masse sæder ud af, men det vil også gøre oplevelsen bedre, fordi man som gæst får en 360 graders oplevelse, hvor lægterne omslutter grønsværen.« To veje til Rom Der er helt konkret to optimale måder, man kan ombygge Parken på, alt efter om man prioriterer fodboldoplevelsen eller stadionets alsidighed, mener Klaus Toustrup. I sidste ende vil det være et spørgsmål om, hvilken af enderne, man vil ændre på: Vil man udbygge B-tribunen, der er stadionets todelte stemningstribune? Eller vil man slå sæder op på D-tribunen i den modsatte ende, hvor der er halvt så mange sæder, men flere kontorer? »Vælger man D-tribunen, er det lettere at finde 12.000 nye sæder, fordi der ikke er så mange siddepladser, mens det for fodboldoplevelsen er en fordel, at man skaber mere ligevægt,« siger Klaus Toustrup. Ved denne løsning ville det være oplagt, mener han, at se på muligheden for også at fjerne nogle af kontoretagerne over D-tribunen, som forbinder de to kontortårne. Denne manøvre vil dog gøre renoveringsprojektet dyrere. At ombygge stemningstribunen i den modsatte ende, B-tribunen, hvor der i forvejen er flest fans, vil i stedet skabe en U-form, hvor mange fans i en koncertsituation er samlet i den ene ende af stadion og kigger mod scenen. »Det er mere rettet mod et ønske om multifunktionalitet,« siger Klaus Toustrup, der forklarer, at det ville være oplagt til koncerter, samtidig med at man kan beholde mange af kontorerne. Han foreslår, at Parken, uanset hvilken løsning, man ville ende med at vælge, kunne overveje at bygge nye kontorbygninger i forlængelse af stadionet for at beholde lejeindtægter, man ellers ville miste ved nedrivningen. Berlingske har præsenteret forslagene for Parken Sport & Entertainment, der gentager, at man ikke ønsker 50.000 pladser: »Vi har ikke behov for 50.000 pladser, men det betyder ikke, at vi ikke også kigger nærmere på, hvordan Parken kan udvikles. Det gælder både vedligehold og forbedringer. Lige nu er vores fokus særligt på at optimere tilskueroplevelsen for de nuværende gæster, og vi udvikler hele tiden på Parken – både i det små og i det store.« Stockholm fik dansk drøm Interessen for et nyt stadion er opstået i takt med, at DBU netop har budt på værtskabet for kvindernes EM i 2029. Men både åbningskampen og finalen skal i givet fald spilles på Strawberry Arena i Stockholm, der blev bygget i 2012, og som netop har plads til præcis 50.000 tilskuere. Arkitektfirmaet C.F. Møller, som Klaus Toustrup er partner i, tegnede Strawberry Arena, der for Danmark vil kunne fungere som en nøgle til at tiltrække internationale begivenheder. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om fodboldkampe, men også om andre store kulturarrangementer. Til koncerter kan der eksempelvis være 65.000 inklusive ståpladser i Strawberry Arena, hvilket blandt andet gjorde, at superstjernen Taylor Swift besøgte Stockholm, men droppede København på sin europæiske turné i maj. Strawberry Arena er ejet af det svenske fodboldforbund, som blandt andet for sine egne penge hyrede C.F. Møller til opgaven, mens blandt andre den svenske hovedstadskommune og den statsejede bygherrer Jernhusen også bød til. Begravet i bureaukrati Herhjemme er det på nuværende tidspunkt mere kompliceret. Ingen har ønsket at stille med de angiveligt flere milliarder, som de mest ambitiøse planer for Parken ville koste. DBU har flere gange opfordret til, at man udvider Parken, men erkender over for Berlingske, at man hverken har afsat penge til projektet eller har en plan for, hvordan målsætningen kan realiseres. Parken Sport & Entertainment har som nævnt ikke interesse i at udbygge med flere pladser. De store pensionskasser har tidligere været kædet sammen med projektet, men ifølge Berlingskes oplysninger er ingen investorer længere interesserede. De fortæller til Berlingske, at den manglende interesse blandt andet bunder i en kommunal klausul, som betyder, at Parken Sport & Entertainment skal give grunden tilbage til Københavns Kommune i 2090, en såkaldt hjemfaldspligt. Københavns Kommune siger til Berlingske, at man har gjort, hvad man kan, for at hjælpe projektet ved at udskyde hjemfaldspligten fra 2060 til 2090, mens kulturordførere fra de tre regeringspartier i Berlingske har åbnet døren for statsstøtte, men uden at komme med en plan. Dertil kommer udfordringer med lokalplaner, fordi Københavns Kommune ejer meget af jorden omkring Parken. Det ville eksempelvis være problematisk i forhold til de nuværende lokalplaner, hvis Parken fjernede to kontortårne, som arkitekten Klaus Toustrup foreslår, og derefter byggede nye op i forlængelse af Parken, fordi det i så fald ville være på kommunal grund. Verdens bedste stadion Skulle en mulig investor savne inspiration til, hvordan man kan lykkes med et topmoderne stadion, fremhæver Klaus Toustrup det engelske Tottenham Hotspur Stadium, der stod færdig i 2019 og kan huse 62.850 tilskuere. Ifølge ham er det verdens bedste eksempel på et topmoderne fodboldstadion, der samtidig er multifunktionelt. Og det er ikke uvæsentligt, hvis man gerne have investorer til at frigive midler til at investere i et nyt stadion. »Som forretningscase vil man gerne kunne flere ting,« siger Klaus Toustrup, der fremhæver tre centrale ting, Tottenham kan lære Parken: De har først og fremmest beholdt den bynære beliggenhed: Der, hvor Tottenhams tidligere stadion, White Hart Lane, lå. Derudover er stadionet bygget til mange typer sport. Tribunerne er grupperede, så hjemmeholdet har flest sæder, samtidig med at overvægten af sæder er placeret i retning af, hvor scenen stilles op ved koncerter. Udenfor har man brudt strukturen op, så kommercielle arealer som tøjbutikker, fanshops og barer ligger rundt omkring stadionet i mindre bygninger, så man fordeler mennesker og plads. Premier League-klubbens eksempel er primært til inspiration, fordi den arbejder med helt andre budgetter, understreger Klaus Toustrup, der hentyder til, at stadionet kostede godt ni milliarder kroner. Samtidig kritiseres Tottenhams hjemmebane, ligesom Strawberry Arena og andre topmoderne hjemmebaner, for at mangle den sjæl og atmosfære, som mange oplever på ældre stadions. Til sammenligning kostede den Parken, vi kender i dag, 640 millioner kroner, mens den seneste og eneste store renovering af Parken blev indledt i 2007 og kostede lidt over 500 millioner kroner. https://www.berlingske.dk/business/dansk-arkitektfirma-kommer-med-pris-og-plan-for-splinternyt-parken
分享